LAVT  SELVVÆRD

 

Selvværd afspejler måden, man opfatter sig selv på, måden, man bedømmer sig selv på og den værdi, man tillægger sig selv.

Lavt selvværd betyder, at man grundlæggende har en dårlig opfattelse af sig selv, bedømmer sig selv negativt og tildeler sig selv en ringe værdi.

I kernen af lavt selvværd, med negative overbevisninger om selvet, kan dette opleves som kendsgerninger på samme måde som, at din højde, vægt og hvor du bor, er kendsgerninger.

 

Nogle almindelige symptomer på lavt selvværd kan være:

  • Du er ofte meget selvkritisk, er ikke god nok (har et negativt selvbillede)
  • Du er ofte fokuseret på egne svagheder, fejl og mangler
  • Du føler dig ofte uberettiget til at modtage andres kærlighed, opmærksomhed og accept
  • Du føler dig ofte skyldig, får dårlig samvittighed
  • Du bliver ofte bedrøvet, trist og træt
  • Du har ofte vanskeligt ved at koncentrere dig og træffe vigtige beslutninger
  • Du føler at kunne undværes, være en belastning for andre og ikke værdig til andres interesse

 

Er man under stor indflydelse af ovenævnte negative skematænkning, vil tænkningen ofte bære præg af fejl i måden at tænke på. Se eventuelt nedennævnte liste over typiske fejl i måder at tænke på:

 

  • Alt-eller-intet tænkning (også kaldet: sort/hvid, enten/eller, unuanceret/dikotom tænkning):
    Du ser kun to muligheder i en situation og ikke hele spektret ind imellem.
    Eksempel: ”Hvis jeg ikke har total succes, er jeg en fiasko”.

 

  • Katastrofetænkning (også kaldet spådom): Du forudser, at det værst mulige sker i fremtiden, uden at tage mere realistiske muligheder med i betragtning.
    Eksempel: ”Jeg vil blive så ked af det, at jeg slet ikke vil være i stand til at fungere”.

 

  • Undervurderer det positive (Uden grund fortæller du dig selv, at positive oplevelser, kvaliteter eller dyder ikke tæller).
    Eksempel: ”Jeg klarede opgaven godt, men det betyder ikke, at jeg er dygtig. Jeg var bare heldig”.

 

  • Følelsesmæssig tænkning (Jeg føler, ergo er det sandt”): Du tænker, at noget er sandt fordi du ”føler” (faktisk tror), det så stærkt. Modargumenter bliver overset eller bagatelliseret.
    Eksempel: ”Jeg ved, jeg passer mit arbejde godt, men jeg føler mig alligevel uduelig”

 

  • Mental filter (også kaldet selektiv abstraktion): Du hæfter dig ved en negativ detalje i stedet for at se helheden. 
    Eksempel: ”Fordi jeg fik en kritisk bemærkning ved medarbejdersamtalen, (hvor der også blev sagt mange rosende ord), beviser det, at jeg gør et dårligt stykke arbejde”.

 

  • Tankelæsning: ”Du tror du véd hvad andre tænker, uden at se på mere sandsynlige muligheder.
    Eksempel: ”Hun tror, jeg ikke véd noget som helst om det her projekt”.

 

  • Snæversyn: Du ser kun de negative aspekter i en situation.
    Eksempel: ”Min søns lærer kan ikke gøre noget rigtigt. Han er kritisk, ufølsom og dårlig til at undervise”.

 

  • ”Burde” eller ”skulle” udsagn: (også kaldet imperative ”bud”. Du har en præcis, fixeret idé om, hvordan du selv eller andre skal opføre sig og du overvurderer hvor slemt det er, hvis dine forventninger ikke bliver indfriet.
    Eksempel: ”Jeg skulle have sagt tak”, ”Jeg skulle have hjulpet ham/hende”.

 

  • Somatisk overfokusering (Man tillægger de mindste kropslige fornemmelser en livsfarlig eller dødelig betydning).

 

 

HVORDAN LAVT SELVVÆRD UDVIKLES

 

Afgørende erfaringer, udtrykt som overbevisninger om selvet, finder ofte, men ikke nødvendigvis, sted tidligt i livet. Det, du så, hørte og erfarede i din barndom i din oprindelige familie, i det samfund, du levede i, i skolen og mellem dine kammerater, vil have påvirket din tænkning på måder, som kan have varet ved, til i dag. En række af forskellige erfaringer kan have bidraget til, at du tænker dårligt om dig selv.

 

Tidlige erfaringer, som bidrager til lavt selvværd:

  • Fravær af f.eks. ros, medfølelse, varme, interesse
  • Systematisk afstraffelse, omsorgssvigt, misbrug, overgreb
  • Mislykket opfyldelse af forældres normer el. kammeratgruppens normer
  • At påtage sig andre menneskers stress og bekymring
  • At tilhøre en familie, en social gruppe, som er genstand for fordømmelse
  • At være udenfor, hjemme, eller i skolen

 

Selv om lavt selvværd ofte har sin rod i erfaringer fra barndommen eller ungdommen, er det vigtigt at erkende, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Selv meget sikre mennesker med et stærkt favorabelt syn på sig selv, kan få deres selvværd undermineret ved forhold, der opstår senere i livet, hvis disse forhold er tilstrækkelig kraftige, eller hvis deres effekt varer ved.

 

Senere erfaringer, som bidrager til lavt selvværd:

  • Trusler eller tyranni på arbejdspladsen
  • I forhold, der rummer misbrug, overgreb, m.m.
  • Vedvarende stress, materielle afsavn, genvordigheder
  • Udsættelse for traumatiske hændelser

 

 

     MENTAL FITNESS – DIN VEJ TIL BEDRE LIVSKVALITET

- BEHANDLING  AF  LAVT  SELVVÆRD

- OG BLIV PSYKISK SUND OG STÆRK

 

At opsøge professionel psykolog hjælp er mindst lige så givende, berigende, som at opsøge bilmekaniker, såfremt din bil ikke kører, opsøge advokat, ved et juridisk problem, opsøge brandfolk, ved brand, osv.

 

Ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi opnår du indsigt i, hvordan dit selvværd er blevet udviklet gennem livet og vigtigst af alt, hvorledes det kan øges fremadrettet.

 

Der undersøges altså på den ene side, hvilke livserfaringer, der ligger til grund for klientens udvikling af et dårligt selvsyn, mens fokus konkret er på, at forbedre tanke- og handlingsmønstre.

 

Man får hjælp til at udfordre og står imod selvkritiske tanker, ved hjælp af kognitiv omstrukturering (læs: finde mere alternative, nyttige, realistiske tanker og perspektiver).

Man får hjælp til at se de positive oplevelser, tilbagemeldinger og præstationer i situationer, som ellers opleves negativt og uhåndterligt.

 

Psykolog og klient arbejder målrettet på, at ændre klientens grundlæggende negative antagelser om sig selv og egne kompetencer, hvilket vil styrke en positiv automatisk tænkning og dermed gøre det nemmere at handle hensigtsmæssigt i vanskelige situationer.

 

Man lærer, oplever, ser, hvordan tidligere fejltolkning påvirker ens humør og adfærd i uhensigtsmæssig retning; Lærer oplever, ser, hvordan ens tanker og følelser, vil opleves inden for en ny forståelsesramme, som giver mulighed for en mere realistisk og gennemslagskraftig handlingskompetence.

 

De nye færdigheder, du udvikler og praktiserer, vil fortsætte med at være nyttige for dig, i resten af dit liv og give dig en helt anden livskvalitet, resten af dine dage!

 

En ny forøget fornemmelse af dit selvværd, et kendskab til dit værd, vil afføde også din berettigelse til en plads i solen.

 

Lige så vigtigt og relevant det er, med en professionel psykolog, til at ændre din kurs, komme godt i gang, tage hul på bylden, føle dig fortrolig med behandlingsmetoden, lige så vigtigt er det, i din personlige udvikling, at blive selvstyrende, at blive i stand til at instruere, forstærke, motivere, samt at korrigere dig selv.

 

 

SELVVÆRD OG PROFYLAKSE

Du kan hele tiden vedligeholde, udvikle dit selvværd, ved:

 

  • Det, du tænker om dig selv
  • Det, du siger om dig selv
  • Det, du tror, andre mener om dig
  • Måden du viser andre, hvem du er, gennem din adfærd
  • Være bevidst om dine personlige værdier og ressourcer
  • Vise, udvikle, dine gode egenskaber på mange områder
  • Sætte pris på dine talenter og hele tiden udvikle og vedligeholde dem

 

 

ORDSPROG  OM  SELVVÆRD:

 

          ”Når jeg tror på noget og aktivt går efter det, får jeg det til at ske”